LG viser iPad-konkurrenten frem

LG har lavet en mindre præsentation af den længe ventede Android-tablet. Navnet bliver Optimus Pad.

LG viser iPad-konkurrenten frem

LG er kommet et skridt nærmere lanceringen af en tablet.

Forud for IFA 2010 – verdens største messe for forbrugerelektronik – har det sydkoreanske selskab således lavet en kort præsentation af deres iPad-konkurrent.

Informationer er sparsomme, men LG kunne blandt andet fortælle, at navnet bliver Optimus Pad, og at den er “tyndere og lettere end konkurrenternes tavle-pc’er”.

Styresystemet er Android, men det havde selskabet allerede meldt ud i begyndelsen af juli, da de bekendtgjorde planerne om en tavle-pc.

LG lovede samtidig, at mere information følger – forhåbentlig allerede på selve IFA-messen, som finder sted 3.-8. september i Berlin.