Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   LGs nye brugerinterface til G3 lækket

LGs nye brugerinterface til G3 lækket

Se en række billeder fra LGs nye brugerinterface til Android kaldet Optimus UI. Forventes lanceret med LG G3.

LGs brugerinterface til Android kaldet Optimus UI, har efterhånden længe haft brug for en opdatering. Det fungerede under Ice Cream Sandwich æraen hvor det blev lanceret, men LG har længe stået stille og set rivaler som Samsung og HTC lancere friske nye ideer - nu ser det ud som om at LG endelig kommer med en nyere version til den kommende G3 telefon.

LG G3: Her er alle rygterne

Billederne fra Phandroid viser det gamle interface til venstre og det nye til højre. Farverne er blevet meget lysere og der er opdaterede ikoner som denne gang er runde.

LG har desuden endnu et trick oppe i ærmet, den såkaldte concierge-feature som man får et enkelt glimt af i et af billederne - den fortæller dig at det er en god ide at medbringe en paraply eftersom det forventes at regne senere.

Det vides ikke om LG har planer om at opdatere ældre enheder med deres nye interface, LG har historisk set ikke været blandt frontløberne i denne disciplin så man skal nok ikke håbe på for meget, vi får se.

Kilde: Phandroid


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies