Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   LGs nye topmodel oplader batteriet i rekordfart

LGs nye topmodel oplader batteriet i rekordfart

LG G2 har lynopladning af batteriet. På kun 30 minutter kan opnås næsten fuld power.

Fra 0 til 80 procent på 30 minutter. (Foto: John G. Pedersen).
Fra 0 til 80 procent på 30 minutter. (Foto: John G. Pedersen).

Når LG i begyndelsen af oktober sætter deres næste topmodel, LG G2, til salg i Danmark, vil kunderne opleve at batteriet kan oplades med rekordfart.

Telefonens batteri har en kapacitet på 3.000 mAh, og er et helt nyudviklet produkt fra LGs datterselskab LG Chem Ltd., der ifølge producenten er verden største batteriproducent.

- ”Vi kan oplade telefonen fra 0 til 80 procent med fastcharger på kun 30 minutter. Denne oplader er dog ekstra udstyr, men der medfølger en standardoplader i salgsæsken,” fortæller LGs landechef Morten Aagaard.

Målet for batteriudviklingen har været, at skabe et batteri, der havde større kapacitet, uden at veje og fylde mere.

Hurtigopladeren har et output på 3 ampere, hvilket er væsentligt mere end konkurrenternes opladere, der typisk ligger på cirka 1 ampere.

Om LG G2 så også holder strøm i længere tid end konkurrerende produkter, vides ikke på nuværende tidspunkt.

Salgsstarten for G2 i Danmark er den 4. oktober 2013.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies