Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Lidt detaljer om Android Gingerbread

Lidt detaljer om Android Gingerbread

Her afsløres nogle små detaljer om næste version af Android med kaldenavnet "Gingerbread". Rygterne siger desuden, at den nye version, først bliver annonceret i Q1 2011.

Android 2.2 efterfølgeren med navnet "Gingerbread", skal efter sigende bringe operativsystemet op på et helt nyt æstetisk niveau.

Sitet Phandroid har haft fingrene i nogle billeder af Gingerbread. Desværre er billederne meget slørede og man kan ikke gennemskue mange detaljer.

Det lader dog til, at Google rydder lidt op på startskærmen, ikonerne er forbedret så der er mere sammenhæng imellem dem, og der er angiveligt meget fokus på Googles egne applikationer.

Blandt andet YouTube er et eksempel på dette, og Gingerbread vil tilsyneladende også indeholde den nye Leanback feature.

Det vides også, at Google vil implementere den samme “hoppe” effekt når der scrolles, som det kendes fra blandt andet iOS og Galaxy S serien.

Der tages endvidere et kig på video chat, der forventes at blive implementeret i Google Talk, eller som en standalone applikation.

Gingerbread skal angiveligt gøre det meningsløst at lave specialfremstillede skins på Android (såsom HTC Sense), men den udvikling vil sandsynligvis ikke være til at stoppe. HTC forventes i hvert fald ikke at stoppe deres Sense UI.

Umiddelbart ser det ud til, at Gingerbread først bliver annonceret i første kvartal 2011.

Kilde: Phandroid

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Naggie21 25-10-2010 16:52:34

Gingerbread ender højst sansynligt med at blive Android 2.3, og vil nok MEGET snart blive præsenteret, da Google lige har stillet figuren op foran deres hovedkontor, som også er nævnt her ovenover. Og det har de kun gjort få dage før lanceringen med de andre versioner.

Efter hvad der ellers er gået af rygter, så er det først Android 3.0, som nok ender med at blive Honeycomb, der får den helt store overhaling. Og det skal nok passe at den først kommer i starten af 2011, hvis ikke lidt senere endda.

0 0
Ove Andersen 25-10-2010 10:21:51

Hvad er Leanback feature?

Og det ser ud til at Google allerede forbereder lancering af Gingerbread. Kagen er i hvert fald kommet ud af ovnen: http://www.mobil.nu/nyheder/Google-forbereder-praesentation-af-Android-2-3-1.375373.html

0 0
Smileface 25-10-2010 09:42:04

Dette er meget sød, jeg købte en Android Tablet PC fra:
http://www.tinydeal.com/index.php?main_page=ws_search_result&inc_subcat=1&search_in_description=1&keyword=android&px=8boa
Er der nogen vide, om jeg kan opdatere den version af Android-systemet?

0 0

Om brug af cookies