Login med fingeraftryk i MobilePay nu ude til Android

Efter at have introduceret login i MobilePay med Touch ID på iPhones gør Danske Bank det nu også muligt at logge ind med sit fingeraftryk på Android.

Login med fingeraftryk i MobilePay nu ude til Android

Fingeraftrykslæsere i smartphones er kommet for at blive, og gradvist tager flere og flere firmaer teknologien til sig. Et af dem er Danske Bank, som i december startede med at implementere teknologien til iPhone 5s og nyere.

Nu er turen kommet til Android-smartphones. I dag har Danske Bank nemlig udsendt en opdatering til MobilePay-appen, som – ud over at indeholde en række rettelser og forbedringer – også kommer med understøttelse af Android 6.0 Marshmallow.

Læs også: Nu kan MobilePay let skifte mellem flere betalingskort

Det betyder, at du nu kan logge ind med dit fingeraftryk som erstatning for den traditionelle 4-cifrede PIN-kode efter at have aktiveret funktionen i indstillinger. Visse betingelser på din Android-smartphone skal dog være opfyldt, før du kan logge ind med dit fingeraftryk.

MobilePay
På loginskærmen er det nu også muligt at bruge fingeraftrykslæseren. I indstillinger kan denne funktion aktiveres. Foto: Mobilsiden.dk/Anders M.

Selv om det endnu ikke fremgår direkte hverken i appen eller af Danske Bank, har banken tidligere på Facebook udtrykt, at det er Googles standard til genkendelse af fingeraftryk, der vil blive understøttet, og ikke hver enkelt producents egen teknologi, som eksempelvis Samsung har.

Læs også: Nu kan du sende endnu flere penge med MobilePay

Det betyder derfor, at det på nuværende tidspunkt kun er de to smartphones Nexus 5X og Nexus 6P, der kan bruges til at logge ind på MobilePay med fingeraftryk på Android.

På sigt vil antallet af understøttede smartphones formentligt vokse gevaldigt i takt med, at flere og flere producenter opdaterer porteføljen af smartphones til Android 6.0 Marshmallow og med stor sandsynlighed benytter sig af Googles standard til fingeraftryk.

Først til Samsung-smartphones om flere måneder

Danske Bank har i dag ikke været ude med en pressemeddelelse eller lignende i forbindelse med implementering af fingeraftryk til Android. Banken oplyser til Mobilsiden, at det er af hensyn til de mange ejere af Samsung-smartphones, som endnu ikke kan tage den nye loginmetode i brug, før Samsung benytter Googles standard. Danske Bank forventer, at det vil ske i løbet af 2. kvartal i år.

Mere om tematikken

Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt til sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. 18/1/2016 samlede vi op på historien og publicerede en artikel med temaet Ny app viser snart, om din Lumia-mobil får Windows 10 – Artiklen kan du læse her her. Se også seneste nyt om emnet her..