Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Logitech remote til smartphone og tablet

Logitech remote til smartphone og tablet

Logitech er kendt for deres universal-fjernbetjeninger. Nu rykker de også ind på smartphones og tablet computere via Harmony Link.

Med en Harmony Link placeret i rummet, og de tilhørende Apps til smartphones eller iPad, omdannes mobiltelefonen og tabletcomputeren til en Logitech universal-fjernbetjening.

De enkelte Apps sender kommandoerne til Harmony Link boksen, som så oversætter dem til infrarøde signaler der styrer rummets apparater.

Harmony Link kan tage kommandoer fra flere mobile enheder samtidig, og giver mulighed for at styre op til 8 apparater.

Kan bruges sammen med Android smartphone, iPhone, iPod Touch eller iPad. Desværre er der ikke lavet en egentlig App til Android tablet computere endnu, så her må Android mobil-applikation bruges.

Der understøttes makroer, hvilket betyder at det er muligt at sammensætte en serie af kommandoer til forskellige apparater. Det kunne være "Se film", og så tænder TV, blu-ray afspiller og surround anlæg og skifter til de rigtige indgange, volumen og øvrige indstillinger til film. Eller "Sluk alt" - og så slukker det hele.

Der medfølger et ekstra IR-øje, som kan placeres så udstyr kan styres selv om det er skjult i en reol eller AV-bord.

Prisen herhjemme kendes ikke endnu. Men med en pris på $100 i USA vil et forsigtigt gæt lyde på kr. 899,- i vejledende udsalgspris herhjemme.


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies