Lollipop udbredes fortsat med små skridt

Det går stadig ganske langsomt, når Google's seneste Android-version, Lollipop, skal bredes ud til Android-folket.

Lollipop udbredes fortsat med små skridt

Google og alle producenterne bag Android-smartphones og -tablets tager sig god tid, når det gælder om at opdatere sine produkter til Lollipop-versionerne 5.0 og 5.1.

Læs også: Lollipop fortsat langt efter KitKat og Jelly Bean

Nye tal fra Google’s udviklerside beretter om seneste måneds udbredelse af alle Android-versionerne, og det sker, ikke overraskende, stadig med meget, meget små skridt.

Android 5.0 og den seneste 5.1-version står i marts måned for blot 5 % og 0,4 % – altså 5,4 % i alt. Det er en stigning på 2,1 procentpoint siden tallene fra februar måned. Udbredelsen af Lollipop har dermed taget en lille smule til i fart, hvor der sidst var en stigning på 1,7 procentpoint at finde fra måneden forinden.

Læs også: Android og iOS dominerer salget af smartphones

Det er fortsat Jelly Bean, version 4.1, 4.2 og 4,3, der ligger installeret på langt den største del af Android-produkterne. Hele 40,7 % har en af disse tre versioner liggende, hvilket er en anelse lavere end tallene fra sidste rapport.

Den knap halvanden år gamle Kitkat-version er fortsat i vækst med en lille tilstrømning af nye brugere på 0,5 procentpoint.