Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Louise Frevert i SMS: Boykot muslimsk ejede butikker

Louise Frevert i SMS: Boykot muslimsk ejede butikker

Louise Frevert fra Dansk Folkeparti opfordrer i SMS beskeder til boykot af forretninger med muslimske ejere i Danmark. Det går ikke ubemærket hen hos de øvrige politiske partier, som finder beskederne dumme.

I tidens debat om Muhammed-tegningerne har der hersket uenighed om, hvordan sagen skulle gribes an. Men når det kommer til de SMS beskeder, som Louise Frevert har sendt rundt om at boykotte muslimsk ejede kiosker i Danmark, er der enighed over hele linjen: Beskederne er både dumme og uværdige. Som gruppeformanden for SF formulerer det, viser beskederne, ”at Frevert ikke har fattet et klap af den krise, Danmark befinder sig i lige nu”.

Denne holdning til beskederne bakkes op af Socialdemokraternes formand Helle Torning-Schmidt, som, ifølge Berlingske Tidende, kalder Freverts optræden decideret uværdig.

Freverts opfordring til at boykotte butikkerne med muslimske ejere kommer som et svar på den massive kritik af Danmark i Mellemøsten, som er opstået på baggrund af tegningerne i Jyllands-posten. Men hos venstre er man, ifølge Jens Rhode, enige med de øvrige partier i Folketinget om, at den arabiske boykot ikke retfærdiggør Freverts opførsel.

Holdningen hos vores statsminister er efterhånden også soleklar: Han har op til flere gange udtalt på åben skærm, at han tager skarp afstand fra de mange SMS beskeder, der florerer – uanset om det er opfordringer til afbrænding af Koranen eller boykot af muslimsk ejede butikker i Danmark.

I en SMS opfordrer Louise Frevert fra Dansk Folkeparti til at boykotte muslimsk ejede butikker i Danmark. Alle øvrige partier tager afstand fra beskederne.
I en SMS opfordrer Louise Frevert fra Dansk Folkeparti til at boykotte muslimsk ejede butikker i Danmark. Alle øvrige partier tager afstand fra beskederne.

Stilhed hos Dansk Folkeparti

Berlingske Tidende har forsøgt at få en udtalelse fra hovedpersonen selv om den SMS, hun har sendt rundt. Men Louise Frevert har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Også i resten af partiet var mundene lukkede med syv sejl, da der blev stillet spørgsmål omhandlende Freverts SMS’er. Kun Ritzau har haft held til at få en kommentar fra Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, som siger, at det naturligvis ikke skal gå ud over herboende muslimer, at folk i Mellemøsten ”er gået fuldstændig amok” over tegningerne.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies