LTE en økonomisk nødvendighed for teleselskaberne

Hvis teleselskaberne ikke skifter deres datatrafik til det kommende 4G-netværk, kan mobilt bredbånd ikke køre økonomisk rundt.

LTE en økonomisk nødvendighed for teleselskaberne

Med den stigende mængde datatrafik fra forbrugerne, vil LTE-teknologien blive vital for, at mobilt bredbånd økonomisk kan overleve. Det fortæller Inside Telecom.

LTE-netværket, eller i daglig tale 4G-netværket, vil betyde at omkostningerne for datatrafik, falder helt ned til en sjettedel af den nuværende pris, som teleselskaberne må betale. Og denne nedskæring af omkostninger er vigtig, da teleselskaberne ellers ikke vil kunne tjene penge på mobilt bredbånd.

LTE vil altså spille en stor rolle, da der uden tvivl kommer meget mere fokus på mobilt bredbånd i fremtiden. Således viser en analyse fra Analysys Mason, at forbruget vil tidobles frem til 2015.