Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Lufthansa vil streame på flyveturen

Lufthansa vil streame på flyveturen

Det tyske luftfartsselskab Lufthansa gør det nu lidt mere overkommeligt at flyve

For at gøre det lidt mere spiseligt at flyve en lang tur, eksempelvis hen over atlanten, har de fleste luftfartsselskaber installeret skærme i sæderne, så passagererne kan se en film imens. Lufthansa træder nu skridtet videre og gør det muligt at se film og høre musik på sin tablet eller smartphone.

I stedet for de skærme, der ellers sidder i sæderne, vil selskabet bruge passagerernes egne tablets og smartphones til at vise film og spille musik via en server og wifi installeret i flykabinen. Alt passagererne skal gøre er at hente en app før flyveturen.

Læs også: Huawei teaser produkter forud for MWC - via Apples Siri

Da Lufthansa kan skrotte de gamle skærme, vil flyet også blive lettere, og dermed sparer tyskerne også brændstof, samtidig med at de får et mere tidssvarende multimedietilbud.

Systemet hedder BoardConnect og Lufthansa har sikret sig, at passagererne ikke kan downloade det, de får streamet over på sin egen skærm. Board Connect er tilgængeligt til både Android, iOS og Windows.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Kloge Aage 18-02-2014 13:07:19

Nu begynder det at blive smart :)

2 1

Om brug af cookies