Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Luksus-mobil: Kalveskind eller reptiler

Luksus-mobil: Kalveskind eller reptiler

Bellperre er en virksomhed, som ifølge dem selv sælger tidløse luksustelefoner. Mobilerne fra Bellperre skal være lavet af absolut 0% plastik.

Der melder sig en ny producent af luksustelefoner på mobilmarkedet i år, og denne er Bellperre. De vil præsentere deres mobiltelefoner på dette års Cebit teknologimesse, som afholdes i Hannover.

Det er en mærkesag for Bellperre at producere mobiler, som på ingen måde må indeholde materialet plastik. I stedet skal deres mobiler være lavet af materialer såsom: hårde træsorter, safir, stål, læder og ikke mindst guld.

Man kunne antage, at brugen af sådanne materialer ville gøre luksustelefonerne tunge, men Gizmag.com udelukker en forøget vægt på baggrund af materialevalget.

Ved købet af en Bellperre-mobil er det muligt at vælge, om den skal være af kalveskind, reptiler, glitrende læder eller et mønsteraftryk – farven er også valgfri. Hvad angår glasset til Bell-perreskærmene er disse af materialet safir.

Nu er der kun at vente på, om denne model lander på det danske marked, hvilket forhåbentligt bliver offentliggjort indenfor det nærmeste stykke tid.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies