Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Luksus smartphone koster 68.000 kroner

Luksus smartphone koster 68.000 kroner

Danskeren Morten Nielsen har i samarbejde med ur-firmaet Ulysse Nardin udviklet en luksusmobil i den absolut dyreste ende

Det er ikke kun Lumigon, der kan tiltrække opmærksomhed som luksusmobil, der kører på Googles styresystem, Android.

Danske Morten Nielsen har i samarbejde med det eksklusive urfirma Ulysse Nardin udviklet en luksusmobil, der kan trækkes op. 

LÆS OGSÅ: Verdens dyreste mobil

Blot materialevalget af guld og specialfremstillet krystalglas betyder, at det vil koste over 22.000 kroner bare at samle en Ulysse Nardin Chairman mobil, det skriver Børsen.

Kan trækkes op

Samarbejdet med urfirmaet viser sig blandt andet ved, at der også er en krone på Ulysse Nardin Chairman, så den kan trækkes op ved håndkraft.
Det gør det muligt at spænde en rotor op, der kan generere strøm til en kortere samtale.    

- "Rotoren er bygget ind i telefonen, dels for at medvirke til at få telefonen til at fremstå original og eksklusiv, dels for at skabe en sammenhæng med det eksisterende Ulysse Nardin-mærke, hvor urene også har en rotor, der kan ses fra bagsiden,"siger Morten Nielsen til Børsen.

Der følger selvfølgelig en almindelig strømforsyning med.  

Prisen starter ved 68.000 kroner og går helt op til 750.000 kroner

Du kan læse alt om den vilde smartphone her.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Jens 06-01-2011 10:52:40

Er du sikker Pernille Holbøll?

0 0
Bepper 05-11-2010 15:23:18

- Den ser rigtig fin ud. Og den første telefon som jeg har set, der kombinerer fysisk T9 tastatur med Android! Det kunne jeg godt tænke mig lidt flere producenter tilbød 1-2 modeller af.
Så behøvede de ikke være i guld, og prisen måtte godt nøjes med at sætte én 1500 - 2500 kr. tilbage ;-)

0 0
Durante 04-11-2010 14:03:34

Godt nok er der mange telefoner og andet elektronisk gejl derude, der ville give tegnebogen et psykisk knæk, men må sige at det er den flotteste jeg har set indtil videre.

0 0
Allan 04-11-2010 13:51:27

Har den mon indbygget ur? ;-)

0 0

Om brug af cookies