Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Lumigon - nu er den officiel

Lumigon - nu er den officiel

Der har været masser af hemmelighedskræmmeri omkring den dansk producerede Android telefon, men det er slut nu. Mobilsiden.dk var med under præsentationen i København her til aften.

Infernal spillede op til fest og champagne-propperne sprang i hastigt tempo, sådan fejrede den danske mobilproducent præsentationen af deres nye Android mobiltelefon T1.

T1 står for Touch 1st
, og er den første af forhåbentlig mange telefoner fra Lumigon's side af. Det siger de i hvert fald selv.

Manden i front for Lumigon hedder Lars Gravesen, og kan på mange måder måske blive det danske svar på Steve Ballmer eller Steve Jobs. Han er i hvert fald en meget karismatisk person. Hvilket præsentationen af T1 også bar præg af.

På nogen tidspunkter virkede præsentationen ikke helt "indøvet", men tilgengæld var den levende og han henvendte sig til folk i salen.

Den var anderledes end præsentationer af mobiltelefoner normalt er. Men Lumigon's slogan er også: "Be different". Hvilket man må sige de er.

Dansk Dynamit

Lars Gravesen er en af hovedkræfterne bag virksomheden Lumigon, og han er virkelig en mand der tror på sit eget projekt.

Tidligere har vi på Mobilsiden.dk blandt andet kaldt T1 for "den mystiske telefon", men nu er mysteriet afsløret for offentligheden. Både omkring den første model fra Lumigon, men også for noget af det tilbehør man kan købe.

Dog var det kun en prototype Lumigon her til aften kunne fremvise, den var ankommet sammen med Lars Gravesen fra Kina klokken 4 onsdag morgen.

Umiddelbart var der heller ingen tilfældigheder ved aftenen, som begyndte i dag den 20.10.2010 klokken 20.10.

Læs også:
Dansk mobilproducent på banen

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Freshmaker 20-10-2010 23:33:52

Jeg hader, når dumme mennesker kommenterer journalisters tekster for sprogfejl (primært fordi jeg selv er journalist).
Men jeg bliver simpelthen nødt til at påpege når man ikke kan kende forskel på hans og sin.
Det hedder altså: Lars Gravesen er en af hovedkræfterne bag virksomheden Lumigon, og han er virkelig en mand der tror på SIT eget projekt.
Det er jo ikke Hans' telefon, vi snakker om. Vel? ;-)

0 0
Mobilsiden 20-10-2010 23:40:53

Sorry :-) og tak fordi du er opmærksom på dette... Retter det asap :-)

Men det går lige lidt stærkt her til aften... :-)

0 0

Om brug af cookies