Lunar Way – den nye bankapp – er nu i App Store til iOS

Den nye, smarte bankløsning henvendt til det yngre publikum, Lunar Way, offentliggør iOS-appen i Apples App Store, men det er fortsat kun for inviterede.

Lunar Way – den nye bankapp – er nu i App Store til iOS

Den danske startup, Lunar Way, er godt i gang med at ruske op i bankindustrien – i hvert fald hvad angår oplevelsen på smartphonen.

Teknologivirksomheden, som ikke vil lade sig kalde en bank, da den blot stiller sin nye platform til rådighed gennem københavns Andelskasses banklicens, vil gøre det anderledes end alle de store banker. Her er fokus nemlig udelukkende på at give en unik bankoplevelse gennem en app til smartphonen, og derfor er der intet, der hedder fysiske bankfilialer med lange køer.

Læs også: Danske Lunar Way vil nytænke bankoplevelsen på din mobil

Til gengæld får du en intuitiv app til rådighed propfyldt med smarte og brugervenlige funktioner, så du selv kan klare alt på farten – alle disse funktioner kan du læse mere om her.

Lunar Way

Projektet er dog stadig så nyt, at du skal skrive dig på en venteliste, lige som Android-appen kun er tilgængelig som en lukket beta i Google Play. iOS-brugere har hidtil skulle tage Lunar Way i brug via Apples lukkede TestFlight-betasystem, men det er slut nu.

Efterspørgslen for Lunar Way til iOS har nemlig været så stor, at virksomheden har besluttet at offentliggøre appen i App Store. Det betyder dog ikke, at du her og nu kan oprette dig som kunde hos den gebyrfrie bankingtjeneste.

Det kræver nemlig fortsat, at du skriver dig op på ventelisten på hjemmesiden, men en invitation dertil som nogle af de første er der ganske gode muligheder for at få fat i.