Lynlader på vej fra HTC

Kender du det, at du er ved at løbe tør for batteri i løbet af dagen, eller glemmer du at sætte mobilen til om aftenen? Så er opladeren Rapid Charger 2.0 en god idé at have ved hånden.

Lynlader på vej fra HTC

Der er godt nyt til One (M8)-mobilbrugere, der har behov for hurtig opladning. Batteriet i HTCs nyere telefoner – herunder M8, og Desire Eye – har generelt en god batterilevetid.

Læs også: Sandberg er klar med nødlader til mobilen

HTC lancerer nu opladeren Rapid Charger 2.0, til dem der har travlt med at få tanket op. Den nye lader er baseret på Qualcomm’s Quick Charge 2.0, som oplader 40 % hurtigere end standardladeren.

Dog er det ikke alle HTC-brugere, der kan benytte denne lille lynlader, da mobilen skal have Quick Charge 2.0 indbygget i chipsettet. One M8, One E8, One Remix og Desire Eye er således de eneste mobiler, der kan drage nytte af den lille vægoplader, da de rummer en Snapdragon 801 processor. Dvs. har man en ældre HTC-model eller en budget-model som fx Desire 610, må man stadig væbne sig med tålmodighed, mens telefonen oplader.

Rapid charger leverer 15W mod typisk 5 til 10W i almindelige micro-USB opladere. Hos rivalerne er det indtil videre kun Samsungs Galaxy Note 4, Motorola Nexus 6 og Oppo Find 7 der understøtter hurtigladning, med henholdsvis 15W, 15W og 25W..

Lanceringsdatoen er ikke fastlagt endnu, men HTC Danmark bekræfter til mobilsiden.dk, at den vil komme til Danmark på sigt.