Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Lyt til Apples Beats 1-radiostation på Android-enheder

Lyt til Apples Beats 1-radiostation på Android-enheder

Nu kan du som Android-bruger tage forskud på Apple Music og høre radiokanalen, Beats 1, direkte i din browser på din Android-telefon eller -tablet.

Nu kan du lytte til Apples største radiostation, Beats 1, uden at have Apple Music installeret.
Nu kan du lytte til Apples største radiostation, Beats 1, uden at have Apple Music installeret.

Indtil videre kan du kun benytte Apple Music på iOS, OS X og Windows. Den officielle app fra Apple kommer først til Android-produkter senere på efteråret.

Alligevel kan du allerede nu lytte til den helt store radiostation, Beats 1, direkte i din browser på mobilen, som  bl.a. DJ'en Zane Lowe står for. En Twitter-bruger har opsnappet den URL-adresse, som radiokanalen streames over. Denne URL-adresse er offentliggjort på hjemmesiden iRumble, hvor du frit kan lytte med.

Læs også: Første kig: Sådan er det nye Apple Music

En nylig opdatering til Google Chrome til Android gør, at video- og lydafspillere kan fortsætte med at spille i baggrunden, selv om du har minimeret Google Chrome-browseren. På den måde får du faktisk samme mulighed for at lytte med som hvis det er med Musik-appen på en iPhone.

Du kan også lytte med fra den alternative afspiller fra enhver anden nyere smartphone og i flere forskellige browsere, lige som det kan lade sig gøre på computeren.

Læs også: Apple Music: Undgå dyre regninger efter prøveperioden [TIP]

Muligheden for at se, hvilke sange, der afspilles og gemme dem i Apple Music findes selvfølgelig ikke, før appen kommer til Android, men du kan under alle omstændigheder lytte med på forhånd, hvis du har svært ved at vente til Android-appen er klar.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies