Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Lyt til gratis musik med DR på mobilen - vi har testet

Lyt til gratis musik med DR på mobilen - vi har testet

DR har nu lanceret en musik-tjeneste til Danmarks befolkning der kan tilgås via mobilens browser – og det virker.

I 2012 har musikken indtaget danskernes smartphones, aldrig før har så mange forskellige tjenester været tilgængelig på så mange platforme på én gang.

 - Spotify er sluppet løs i Danmark

Men derfor er der stadig plads til flere, specielt de der er gratis, og det er DRs nyeste public-service tjeneste, dr.dk/musik.

 - Radio Play DK - radio på den personlige måde

DR har i dag lanceret dr.dk/musik der tager udgangspunkt i alt den musik som DR til dagligt spiller via dens radiokanaler.

Artiklen fortsætter under billederne her.

Sådan virker det

Ved at tilgå dr.dk/musik via en browser på mobil, tablet, PC eller Mac, kan man lytte til al den musik DR spiller i sine radioprogrammer.

Det kan derfor henne at man ved afspilning af et nummer komme til at høre et bid af det pågældende radioprogram som nummeret er taget ud fra.

Mobilsiden.dk har testet tjenesten på en iPhone 5 med iOS 6, Samsung Ativ S med Windows Phone 8, Nexus 7 samt Galaxy Nexus med Android 4.2.1.

På alle tre platforme virkede tjenesten uden problemer, og det er endda muligt at søge efter en bestemt kunstner, samt se statistik, baggrund og meget mere om de enkelte kunstnere.

Der kan læses mere om den nye tjeneste via dette link, samt mulighed for selv at lytte via dette.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Mads Knudsen 21-12-2012 23:34:15

Ideen er god men projektet har et stykke vej for at blive en succes, eller bare anvendelig.
De første 8-10 numre jeg forsøgte med kunne ikke afspilles
Der er for meget snak før numrene. Jeg oplevede flere gange at der var et halvt til et helt minut snak før musikken gik i gang.
Og så burde der være mulighed for at lave en slags playliste eller sætte flere numre i kø. Det med at skulle høre et nummer færdigt før man kan starte det næste får mig til at opgive. Man går ikke ind bare for at høre et nummer og så lytte det færdigt før man starter det næste. Ofte vil man starte musikken og så høre det mens man laver noget andet.
Så hvis man fik mulighed for at vælge en masse musik og sætte det i kø vil. Det være anvendeligt til hverdagsbrug. Der vil nok altid være for meget snak til at jeg ville bruge det til en fest.
Men en god ide som trænger til at blive udviklet mere.
Men så så jeg hellere DR brugte tid og resourcer på at udvikle DR.DK/NU eller dr.dk/tv eller hvad de kalder den nu, så det virker til Windows Phone.

0 0

Om brug af cookies