M1-kunder kan nu ringe billigere til hinanden

M1 tilbyder en ny service, hvor fem timers tale mellem M1-kunder koster fem kroner. Opkaldsafgiften kommer dog oveni.

M1-kunder kan nu ringe billigere til hinanden

For fem kroner om ugen kan du ringe i fem timer for 0 kr. pr. minut til andre M1-kunder. Sådan lyder et nyt tilbud fra mobilselskabet M1.

Kunderne skal dog være opmærksomme på, at man kun kan tale en time ad gangen. Varer samtalen længere end en time, må man lægge på for at ringe op igen, hvis man vil undgå at betale almindelig takst.

Det skal ligeledes bemærkes, at de fem timers taletid er minuttakseret, og at kunderne altid skal betale alm. opkaldsafgift for deres sædvanlige abonnement, når de ringer op.

‘M1 til M1’ opkræves hver 12. uge forud, dvs. at du betaler for 12 uger, når du tilmelder dig.

På M1’s hjemmeside kan man i øvrigt tjekke, om venner og families telefonnumre er tilknyttet selskabet, inden man ringer op.