Mac App Store går i luften 6. januar

Apples nye Mac App Store bliver tilgængelig i 90 lande den 6. januar 2011.

Mac App Store går i luften 6. januar

Der har verseret mange rygter om Apples Mac App Store det seneste halve år.

Men nu skriver Apple i en pressemeddelelse, at Mac App Store åbner den 6. januar 2011.

Mac App Store  kommer som en gratis softwareopdatering til Snow Leopard.

Det bliver ifølge Apple kun Mac-computere, der kører Snow Leopard-versionen af Mac OSX, der får fornøjelsen af Mac App Store.  

Ligesom Itunes App Store

Til gengæld bliver Mac App Store tilgængelig i 90 lande – og med al sandsynlighed også i Danmark.

Den nye Mac App Store fungerer basalt set som iTunes App Store – men er udelukkende en ‘forretning’ med applikationer til din Mac-computer.

Prisen på de enkelte programmer bestemmer den enkelte udvikler selv, men Apple stikker 30 procent af prisen for alle betalingsprogrammer i egen lomme.

Du downloader og installerer applikationer fra Mac App Store på samme måde som på en iPhone, iPad eller iPod Touch.

Mere om emnet

Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek seneste nyt om temaet. mobilsiden har holdt fast i temaet. 14/12/2010 fik historien nye ben at gå på med en vinkel på Time: iPad er årets gadget – Næste artikel om temaet finder du her. Seneste nyt om emnet kan du finde her.