MacBook Pro Touch Bar: Bandlyst fra eksamen i USA

Flere amerikanske stater forbyder nu jurastuderende at medbringe MacBook Pro med Touch Bar til den afsluttende eksamen pga. frygt for snyd.

MacBook Pro Touch Bar: Bandlyst fra eksamen i USA

Amerikanske jurastuderende skal være opmærksomme på, hvilke nye eksamensregler der gælder i deres skoles stat, for flere steder er den nye MacBook Pro med Touch Bar nemlig blevet ulovliggjort til den afsluttende eksamen, på engelsk “the bar exam”.

Det sker på grund af den nye Touch Bar’s muligheder for at kunne forudsige ord samt andre muligheder for at programmere den til at snyde. Der beretter Appleinsider.

Denne nye politik gælder bl.a. i stater som Californien, Oklahoma og West Virginia, og her vil studerende, der møder op med en MacBook med Touch Bar blive nødt til at skrive deres eksamensbesvarelse i hånden.

Se anmeldelsen: Macbook Pro 13” Touch Bar: Imponerende men kostbar [TEST]

Årsagen er som nævnt frygten for, at de studerende får en mulighed for at snyde med Touch Bar’en, og fra Californien lyder det eksempelvis:

“…MacBook Pro med Touch Bar indeholder indbyggede funktioner, der gør den problematisk at bruge ved den kommende juraeksamen i Californien februar 2017. Som et resultat heraf, vil det ikke være tilladt at bruge en MacBook Pro med Touch Bar ved CBX (California Bar Examination) i februar 2017.”
´
Andre steder, bla. i North Carolina, vil det være nok bare at slå Touch Bar-funktionen fra på MacBook’en, men eksamensvagterne vil dog stadig tjekke dette inden eksamens start.

Se også: MacBook Pro 13” Touch er umulig at reparere

Der er heldigvis endnu ingen danske skoler eller universiteter, der specifikt har forbudt den nye MacBook Pro med Touch Bar, og for alle ejere af denne, må man håbe det forbliver på denne måde.