Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mange betaler stadig for aflagte telefoner

Mange betaler stadig for aflagte telefoner

Mange danskere betaler stadig serviceaftaler for fastnettelefoner, som de ikke længere bruger. Det er forbrugernes ansvar at afmelde aftalerne.

Der var engang, hvor alle hjem havde en fastnettelefon, som de lejede af telefonselskabet mod et fast månedligt beløb. Og der er faktisk stadig mange, der betaler for de gamle telefoner. Mange af telefonerne er bare slet ikke i brug.

TDC ønsker ikke at oplyse, hvor mange kunder, der er tale om, men Forbrugerstyrelsen anbefaler alle at give deres telefonregning et lyntjek.

Man skal lede efter et beløb i størrelsesordnen fra fire til 50 kroner om måneden.

»Det er op til den enkelte forbruger at afmelde telefonen, hvis de ikke længere benytter den. Vi kan jo ikke tjekke, hvilke telefoner, de bruger i hjemmet,« siger TDCs butiksdirektør Morten Kold til avisen Dato.

Denne nyhed er leveret af ComON.dk - Daglige nyheder til it-professionelle

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies