Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mange danskere har været uopmærksomme i bilen

Mange danskere har været uopmærksomme i bilen

Rådet for Sikker Trafik starter en kampagne, der skal minde os om, at vi ikke skal tjekke mails bag rattet

Fra i går begyndte der at køre reklamer i tv, der skal minde os om at køre bil, når vi kører bil. Det er et led i Rådet for Sikker Trafiks kampagne om at holde øjnene på vejen, for mange er stadig uopmærksomme. Blandt andet på grund af telefonen.

Om det er smartphonens GPS, eller om der lige skal tjekkes det seneste nye på Facebook, eller noget der ikke har med telefonen at gøre, så har 46 procent af danskerne inden for det seneste år været i en farlig situation på grund af uopmærksomhed, viser Rådet for Sikker Trafiks tal.

Læs også: Android Auto til biler får en god modtagelse [opdatering]

”Hvis du ordner papirer, taster på GPS'en eller læser mails på mobilen, mens du kører bil, så risikerer du at overse andre trafikanter eller selv køre galt. Derfor skal vi huske på, at det at køre bil er en fuldtidsopgave,” siger Ursula Friis, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Hver fjerde føler sig forpligtet til at tage telefonen, mens de kører bil, men det er farligt. Hvis man kigger væk fra vejen i 4 sekunder med 80 km/t, eksempelvis for at finde telefonen og se, hvem der ringer, har man kørt 89 meter uden at kigge på trafikken.

Læs også: Fortov til smartphonebrugere i Kina

Forsikringsselskaberne har selvfølgelig interesse i at man ikke kører galt, men kan det bevises, at man har været uopmærksom i forbindelse med en ulykke, så kan erstatningen nedsættes eller helt frafalde.

Ud over reklamerne i fjernsynet vil der også rundt om i landet blive malet teksten ”Ring og sms inden du kører” på asfalten på parkeringsplader, ligesom der vil blive sat skilte op med lignende budskaber på parkeringspladser ved indkøbscentre og færgeterminaler.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies