Masser af nye temaer på vej til Samsung Galaxy S6

Udvalget af temaer til Samsung Galaxy S6 og S6 Edge bliver snart større end de cirka 30 temaer, der er at finde lige nu.

Masser af nye temaer på vej til Samsung Galaxy S6

Muligheden for at tilpasse TouchWiz-brugerfladen på Samsung Galaxy S6 og S6 Edge med egne temaer glæder formentlig mange, og snart bliver det med et langt større udvalg at råde over.

Samsung beder nemlig hjælp til at få flere temaer til de nye topmodeller, Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge.

Læs også: Store ændringer i Galaxy S6 på software-siden

Det er et noget trist udvalg af temaer, der indtil videre pryder Samsung-temabutikken i indstillingerne. Med kun en lille håndfuld af temaer ved lanceringen af de to telefoner var der ikke nær så meget at glæde sig over som først antaget.

Det skyldes, at Samsung først i dag vælger at åbne op for, at designere eller virksomheder kan lave egne temaer og få dem tilføjet i temabutikken. Det foregår gennem den nye hjemmeside, galaxythemestore.com, som er lavet for at fange interesserede samarbejdspartneres opmærksomhed, som kan skabe flere temaer til Samsungs telefoner.

Læs også: Samsung vil slanke udskældt grænseflade

Temabutikken består for tiden af omkring 30 temaer, hvor størstedelen er rettet mod mindre børn. Hvis du leder efter minimalistiske og stilfulde alternativer til TouchWiz-temaet, må du derfor væbne dig med lidt tålmodighed, indtil Samsungs samarbejde med designere, virksomheder og brands begynder at kaste resultater af sig.

I mellemtiden kan du “nyde” en stor del af de temaer, som Samsungs temabutik byder på for tiden.

Samsung Galaxy S6-tema