Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   MediaTek klar med lynhurtig opladning af mobilen

MediaTek klar med lynhurtig opladning af mobilen

Den taiwanske producent af mobilchips, MediaTek, lancerer sit bud på en teknologi til lynhurtig opladning af mobilen.

Den taiwanske producent, MediaTek, som producerer processorer til smartphones og tablets, er klar med sin løsning til lynhurtig opladning.

Virksomheden lancerer teknologien Pump Express Plus, som er dets pendant til Quick Charge 2.0-teknologien, der er at finde i mange af de seneste Snapdragon-processorer fra den mest anvendt fabrikant af mobilprocessorer, Qualcomm.

Læs også: Ny mobilprocessor med hele 10 kerner lanceret

I smartphones er det processoren, eller chippen, der står for en lang række ting foruden regnekraften. Den sætter også grænserne for den maksimale opløsning på blandt andet kameraerne, de maksimale datahastigheder og altså også hvor hurtigt batteriet kan oplades.

Derfor er det også MediaTek, der skal levere understøttelsen for hurtigere opladning i de smartphones, hvor dets chips sidder i, og det sker gennem den nye Pump Express Plus-teknologi.

Læs også: Ultra-slowmotion på vej til mobilen. Se det her

MediaTek lover, at smartphones med dets chips, hvor Pump Express Plus er understøttet, oplader 45 % hurtigere i forhold til hvis der bruges traditionelle opladere. Hvor lang tid det drejer sig om ved en fuld opladning fra 0 til 100 %, fremgår endnu ikke.

For at opnå den øgede hastighed skal der, lige som med Quick Charge 2.0, benyttes en særlig oplader. MediaTeks Pump Express Plus-oplader bringer følgende specifikationer med sig:

  • Normal: 5 volt og 1,67 ampere (i alt 8,35 watt)
  • Turbo 1: 7 volt og 1,67 ampere (i alt 11,69 watt)
  • Turbo 2: 9 volt og 1,67 ampere (i alt 15,03 watt)
Læs også: Samsung pønser på hjemmelavede kerner

Det skal ses i forhold til specifikationerne for Quick Charge 2.0 fra konkurrenten Qualcomm, som på papiret kan levere mere strøm end MediaTeks nye løsning.
  • 5 volt og 3 ampere (i alt 15 watt)
  • 9 volt og 3 ampere (i alt 27 watt)
  • 12 volt og 3 ampere (i alt 36 watt)
Den første smartphone med teknologien er allerede på markedet, men det er næppe en, du som dansker kan få fat på. Det er nemlig en kinesisk af slagsen, der hedder Koobee Halo 3.

Der vil formentlig komme langt flere i fremtiden, selv om Mediatek-processorer ikke er blandt de mest udbredtei Europa.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies