Medie: Apple udskyder nyheder i iOS 12, bl.a. ny hjemmeskærm

Ifølge et amerikansk medie udskyder Apple flere store nyheder i iOS 12, bl.a. en hel ny hjemmeskærm, for i stedet at øge stabiliteten og ydeevnen.

Medie: Apple udskyder nyheder i iOS 12, bl.a. ny hjemmeskærm

Apple har tradition for at annoncere flere store nyheder i hver iOS-version. Når Apple ventes at lancere iOS 12 dette efterår til sædvanlig tid, vil der muligvis ikke være lige så mange store nyheder som normalt.

Læs også: Her er alle nyhederne i første iOS 11.3-betaversion

Det amerikanske medie Axios bringer nemlig en historie om, at Apple har valgt at prioritere stabilitet og bedre ydeevne højere end nye funktioner i iOS 12. Ifølge mediet har Apples vicedirektør for software, Craig Federighi, i sidste måned meddelt Apples medarbejdere om en revideret plan for udviklingen af iOS 12.

Hjemmeskærmene i iOS har ikke forandret sig meget gennem årene. Det sker først i 2019.

Ny hjemmeskærm var planlagt i iOS 12

Planen består i at udskyde ellers planlagte funktioner i iOS 12. Nogle af de store nyheder, som angiveligt er blevet udskudt, er en revidering af interfacet i hjemmeskærmen og Apple CarPlay-systemet til biler.

Netop hjemmeskærmen er et område i iOS, som længe har været til debat, fordi Apple næsten ikke har ændret på layoutet siden den første iPhone. Men en ny hjemmeskærm, muligvis med flere muligheder for at tilpasse den, må altså vente til 2019, lyder det ifølge mediet. Det samme gælder for forbedringer af centrale apps som mail samt redigering og deling af fotos, som også oprindeligt var planlagt som nyheder i iOS 12.

Læs også: iOS 11.3 giver hint om ny iPad Pro med iPhone X-design

Apples prioritet i iOS 12 bliver altså at øge stabiliteten og hastigheden. Hensigten med det er, at folk oplever færre problemer, som Apples kundeservice er nødt til at hjælpe med.

Selv om fokus bliver på stabiliteten og ydeevnen, vil der dog stadig være andre nyheder i iOS 12. Blandt andet vil Apple forbedre virtuel reality-oplevelsen markant – noget som Apple allerede er begyndt på i den seneste iOS 11.3. Der kommer også bedre forældrekontrol og en forbedret Sundhed-app, lyder det.

Sidste tilføjelse til historien

Redaktionen har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 30/1/2018 havde redaktionen fokus på en artikel omkring temaet Apple-analytiker: Ingen ny iPhone SE på vej i år – Artiklen kan du læse her her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.