MeeGo opdatering til Nokia N9 giver 1.000 forbedringer

Nokia N9 med MeeGo har fået en kæmpe opdatering der bringer mere end 1.000 forbedringer, heriblandt kameraet.

MeeGo opdatering til Nokia N9 giver 1.000 forbedringer

Nokias tidligere “succes mobil”, eller det der skulle have været Nokias succes, har nu fået en større opdatering.

Der er tale om Nokia N9, der deler design med Nokia Lumia 800. N9  kører dog på styresystemet MeeGo, der nu er blevet efterladt af Nokia, til fordel for Windows Phone.

– Nokia N9 – et hit eller et komma? (mobiltest)

Systemet bliver dog fortsat vedligeholdt, og netop derfor er Nokia kommet ud med meddelelsen om en kæmpe opdatering, der bringer mere end 1.000 forbedringer til systemet.

Opdateringens størrelse gør at vi ikke kan detaljere den til fulde, men du kan læse meget mere om opdateringen på Nokias hjemmeside her.

Dog kan vi nævne nogle af forbedringerne, der blandt andet indeholder kameraoptimeringer, forbedret mappeoprettelser, nye tiltag i navigationssoftwaren, Dropbox integration, Facebook og Twitter optimeringer, forbedret mail tjeneste, ”kopier og indsæt” features og meget mere.

Hvis ikke din telefon er kommet op med opdateringen endnu, kan du søge manuelt efter den ved at gøre følgende.

1. Vælg Indstillinger – Programmer – Administrer programmer.

2. Åbn fanen Opdateringer for at se alle tilgængelige opdateringer og følg vejledningen.