Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Meizu MX3 kommer til Europa

Meizu MX3 kommer til Europa

Kinesiske Meizu udvider til Europa med start i Frankrig, dog er priserne noget høje.

Kinesiske Meizu kendes blandt andet som et af de første to større selskaber der i år kommer til at sælge Ubuntu OS telefoner. Nu har de for nylig annonceret deres indtog i Europa, mere specifikt Frankrig hvor deres MX3 model rammer butikkerne snart.

MX3 er tilfældigvis præcis den model som også bliver solgt med Ubuntu OS senere på året, dog nævner denne lancering ikke noget om hvorvidt Ubuntu-modellen også bliver tilgængelig i Frankrig.

Desværre er prisen tilsyneladende i den høje ende, fra 449 euro til 549 euro afhængig af om du ønsker 16 eller 32 GB hukommelse. Til sammenligning koster 16 GB versionen i Kina blot 235 euro, det kan formodes at det er dyrere at hyre medarbejdere og leje lokaler i Frankrig, men det er noget af en prisstigning.

Man kan for 314 euro få en 16 GB Nexus 5 i Frankrig blot for at sætte det lidt i perspektiv. Forhåbentlig bliver priserne hurtigt lidt lavere, ellers bliver det nok svært for de relativt ukendte Meizu at skabe sig et brand her i Europa.

Efter Frankrig forventer Meizu at udvide til Italien, Frankrig, England og andre EU lande som de fortæller.

Kilde: Intomobile

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Da Nizzel 16-03-2014 01:11:26

Det holder jo overhovedet ikke !!! Hvis de vil ha en fod ind på EU markedet, så ha et centralt lager og send telefonerne rundt til noget der minder om Kina priser

1 0

Om brug af cookies