Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Meld dig til DM i SMS

Meld dig til DM i SMS

Sender du flere og hurtigere SMS’er, end alle dem du kender? Så har du chancen for at bevise det og vinde 15.000 kroner i det første officielle Danmarksmesterskab i SMS.

Det er Telia og Nokia der, i samarbejde med Steen og Strøms Shoppingcentre og smsRecords, står bag afholdelsen af DM i SMS.

“ -Den første indledende runde i DM i SMS 2010 starter i Vejle
den 18. september og herefter i storcentre rundt om i landet.
Finalen afholdes i Lyngby Storcenter lørdag den 6. november.
Konkurrencen afholdes via en helt speciel, teknologisk platform, der skal downloades for at deltage i konkurrencen,” forklarer Christian Koldbech, fra Steen & Strøm Media Partner.

Arrangørerne understreger, at de fleste telefoner kan bruges til at deltage.

Mulighed for verdensrekord

Finalisterne dyster ikke kun om den fingerfærdige ære og 15.000 kroner, de har også mulighed for at sætte en ny verdensrekord i SMS.

Ved finalen i Lyngby Storcenter, vil der derfor være en repæsentant fra Guinness Rekordbog til stede.

Du kan tilmelde dig og læse mere om DM i SMS 2010 på www.dmisms.dk, eller du kan sende “dmisms” til 1231.

Herefter modtages applikationen, der skal bruges til konkurrencen. Det koster almindelig datatakst.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies