Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mere end hver tredje bruger ip-telefoni

Mere end hver tredje bruger ip-telefoni

Over en tredjedel af danskere med internetforbindelse bruger nu ip-telefoni.

Danskerne har for alvor taget ip-telefoni til sig, viser en ny undersøgelse.

En undersøgelse fra Institut for Konjuktur-Analyse (IFKA), konkluderer, at ip-telefoni bliver brugt af hele 38 procent af internetbrugerne i Danmark.

Specielt Skype er populært, når danskerne foretager opkald via internettet. Det er nemlig blevet så billigt og simpelt med ip-telefoni, at hele 38 procent af danskerne med internetforbindelse inden for de seneste tre måneder har talt med andre personer over internettet.

Rundt regnet svarer det til, at 725.000 husstande bruger internettet når de taler i telefon.

85 procent af de husstande, der bruger IP-telefoni, har enten adsl-forbindelse, adgang via kabel-tv eller gennem et fælles netværk. Derimod er det kun otte procent, af de der telefonerer via internettet, der anvender et traditionelt telefonmodem. Af de er 35 procent under 30 år og 24 procent er over 50.

I alt har otte ud af ti husstande i Danmark adgang til internettet. Halvdelen af disse er ADSL-forbindelser, hvorimod 20 procent har et traditionelt telefonmodem. De resterende 30 procent er gennem andre typer forbindelser så som kabeltv, netværk i boligforeningen eller lignende.

Ifølge IFKA er bredbånd og ip-telefoni nu for alvor slået igennem i Danmark.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies