Mere gratis navigation fra Nokia

Flere ældre mobiltelefoner fra Nokia kan nu også benytte gratis navigation. Heriblandt E71 og E66.

Mere gratis navigation fra Nokia

I januar måned i år, annoncerede Nokia at deres kort (Ovi Maps) som benyttes til navigation, samt navigationsfunktionerne fremover skal være gratis.

  De har i et stykke tid tilbudt gratis navigation på deres nyere modeller, men nu følger nogle af deres ældre modeller trop. Blandt andet kan ejere af modellerne E71 og E66, blive guidet fra A til B uden omkostninger.

  Retfærdigvist skal det nævnes, at det kun er den vanlige form for navigation som er gratis – altså fodgænger- og bilnavigation. Nokia tilbyder services som blandt andet kan supplere med informationer om interessepunkter, disse services er stadigvæk tilgængelige via betaling.

  Også kortopdateringer er og forbliver ganske gratis, så Nokia lover ganske enkelt gratis navigation på deres telefoner, for altid.

Enkelte funktioner virker ikke på ældre modeller

Det er ikke ubetinget alle funktioner som ejere af nogle ældre Nokia modeller kan få glæde af.

  Blandt andet vil Michelin- og Lonely Planet Guides ikke fungere på ældre modeller. Forklaringen er, at disse tjenester ligger i den nye version af Ovi Maps, og denne nye version, er ikke kompatibel med det gamle operativsystem S60 3.1.

Pas på priser for dataoverførsel

Selvom Nokia lover gratis navigation, så skal du jo betale penge til din operatør for den datatraffik du benytter. Disse omkostninger kan dog være ganske minimale såfremt du ikke henter de kort du skal bruge, direkte ned på mobiltelefonen.

  Du kan i de fleste tilfælde hente Ovi Maps ned som en .sis fil (installationsfil til telefonen), og derefter installere Ovi Maps på enheden.

  Når det er gjort, kan du installere Nokia Map Loader, dette program sørger for at du henter de mest opdaterede kort.

  Du kan desuden også benytte Ovi Maps i offline-tilstand, her er det blandt andet muligt at bruge kortene til at planlægge ruter.

  Har du en kompatibel Nokia model, og vil du gerne opleve Ovi Maps, kan du besøge denne side og downloade de nødvendige ting.

  Følgende er en liste over alle de modeller som Nokia tilbyder gratis navigation på: N97, N97 Mini, 5800 XpressMusic, 5800 Navigation Edition, E52, E55, E66, E71, E72, 5230, 6710 Navigator, 6730 Classic, X6.