Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Microsoft Band 2 - smart motionstracker med GPS og pulsmåler

Microsoft Band 2 - smart motionstracker med GPS og pulsmåler

Microsofts lancerer ny aktivitetstracker til motionisten. Den holder styr på din træning, dine notifikationer og virker med alle mobile enheder.

Forud for bygen af mobil- og tablet-lanceringer fra Microsoft megaevent den 6. oktober, blev en ny wearable præsenteret: Microsoft Band 2.

Den bygger videre på sidste års band, men introducerer denne gang et nyt industrielt design med et afrundet AMOLED display. Hele pakken er hyldet ind i skiftevis Gorilla Glass 3 og aluminium.

Håndledsremmen bygger på en smart låsemekanisme, der samtidig rummer en pulsmåler til at holde styr på dagens forløb og træningspas.

Armbåndet byder på et væld af sensorer, herunder en GPS-chip og et barometer, så dine aktiviter såsom, løb eller vandring følges nøje.

For at tage træningen til det næste niveau, spiller Band 2 med Microsoft Health, hvor din aktiviteter logges og nøgletal som blandt andet VO2-max måles.

Virker også som smartwatch

Microsoft synes at have en forkærlighed for hybridprodukter, hvilket også afspejles i Band 2. For selvom Band 2 mest ligner en fitnesstracker, rummer den mange funktioner fra et smartwatch.

Således kan du få dine notifikationer sendt videre til håndleddet, mens Microsofts digitale assistent Cortana, kan assitere med stemmestyrede søgninger, beskeder eller aftaler.

Som med de fleste smartwatches skal du dog regne med at skulle tanke op ofte. Batteriet er oplyst til at række til to dages brug.

Microsoft Band vil koste 249 USD, eller omtrent 1.700,- kroner ved udgivelsen i november i visse EU-lande og USA. Microsoft Danmark oplyser dog, at den ikke vil tages hjem til Danmark i første omgang.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies