Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Microsoft BUILD: Android og iOS-apps til Windows Store

Microsoft BUILD: Android og iOS-apps til Windows Store

Microsoft vil gøre det muligt at køre Android-apps og iOS-apps i Windows 10.

Microsoft afholder i disse dage deres udviklerkonference BUILD2015 i San Francisco, hvor udviklere fra hele verden får øje på de nyeste tiltag fra IT-giganten.

En af de helt store nyheder, der for alvor kan gøre Microsoft til en stor spiller på mobilscenen, er muligheden for at køre Android- og iOS-app i Windows 10.

Microsofts Terry Myerson forklarede, at selskabet vil gøre det nemt for udviklere at lægge Android apps i Windows Store. Det skal ske ved at inkludere et undersystem der kører Android.

Læs også: Microsoft Lumia 640 - Så meget mobil for under 1.300 kroner[TEST]

Men ikke nok med det. iOS-udviklere vil også få mulighed for at kompilere deres kode i Microsoft Visual Studio, og derigennem også lave en udgave til Windows 10.

Microsoft har allerede introduceret begrebet Universal Apps, der gør det muligt at udvikle apps, der kører i både Windows på PC, Windows på mobilen og andre platforme.

Hvis det bliver så simpelt som det lyder, og applikationerne virker efter hensigten, vil det få ufattelig betydning for Microsofts mobile platform, der med et trylleslag vil få lukket det store forspring konkurrenterne har haft på antallet af applikationer.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies