Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Microsoft BUILD: Gør din Windows telefon til en mini-PC

Microsoft BUILD: Gør din Windows telefon til en mini-PC

Tilslut din Windows telefon til en PC-skærm og kør programmer som mail, Web og Office.

Ved BUILD2015 indtog Joe Belfiore scenen og fortalte om nye tiltag som Continuum for Phones, der gør det muligt at tilsluttet sin Windows telefon til en almindelig PC-skærm, og ved yderligere tilslutning af Bluetooth mus og tastatur, styre telefonen som en PC.

Tilslutningen var ikke helt officiel på nuværende tidspunkt, men Joe Belfiore demonstrerede, hvordan skærmbilledet fra telefonen tilpassede sig den større PC-skærm, og hvordan han gnidningsløst kunne bruge programmer som Powerpoint og Excel, og nemt multitaske mellem programmer.

Tilslutningen kræver ny hardware, og den vil Joe Belfiore demonstrere på torsdag ved BUILD i San Francisco.

Læs også: Microsoft BUILD: Android og iOS-apps til Windows Store

Office-programmerne havde nogenlunde samme udseende som PC-udgaven, da versionen på telefonen er bygget på den samme kode som til PC.

Det vil med andre ord sige, at du kan gøre din telefon til en lille PC, der kan tilsluttes en ekstern skærm og gøre brugeren endnu mere produktiv med mus og tastatur.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies