Microsoft-direktør: ’Vi vil lave smartphones i fremtiden’

Microsofts adm. direktør Satya Nadella øjner muligheder for flere Windows-smartphones i fremtiden

Microsoft-direktør: ’Vi vil lave smartphones i fremtiden’

Det har været meget stille på mobilfronten, siden Microsoft for over et år siden introducerede sin seneste smartphone, budgettelefonen Lumia 650. Microsofts Windows for smartphones er i siden blevet erklæret død fra flere kanter, mens at enhedssalget er dalet til nær nulpunktet.

I et interview med amerikanske Marketplace.org, ser Microsofts administrerende direktør, Satya Nadella, fremtidsmuligheder for Windows på en smartphone.

”Jeg er sikker på, at vi vil fremstille telefoner i fremtiden, men de vil ikke ligne de telefoner vi kender i dag” lyder det fra Microsoft-chefen.

Han peger dog samtidig på, at andre producenter som HP fortsat holder Windows i Iive med produkter til bestemte nicher.

Se også:  Surface Phone stadig en mulighed

Microsoft patent Surface Phone
Microsoft har taget patent på innovative løsninger som en det foldbare mobildisplay. Foto: windowscentral.com

Venter på et formskifte

Satya Nadella synes ikke at være opsat på at få banket Windows-smartphones op igen, før en ny indfaldsvinkel til markedet byder sig – eksempelvis et skifte mod en anden formgivning eller featuresæt i smartphones.

”Vi holder nøje øje med, hvad det næste skifte bliver indenfor form og funktion. ” pointerer han, og uddyber: ”Vores Surface-tablet er godt eksempel. Vi var de første til at se muligheder i 2-i-en maskinerne, så vi skabte en kategori for sig og den er siden blevet så succesfuld, at flere producenter nu kommer med deres bud til genren”

I de seneste måneder er flere Microsoft patenter også blevet afsløret, hvor netop formgivning adskiller sig med særlige foldbare displays, der giver plads til et kæmpemæssigt skærmareal i lommeformat.

I mellemtiden understreger chefen, at Microsoft fortsat investerer i mobil software. ” Vi vil sikre os, at både vores iOS og Android-software hører til i første klasse” lyder det.

Læs også:  Analyse: Windows Phone nærmer sig graven

Historiens videre forløb

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 19/4/2017 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med sagen; Guide: Forårets bedste smartphones i mellemklassen – Artiklen finder du her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.