Microsoft efterligner Apple: Windows 8-apps sælges via Microsoft

Udviklere, der vil sælge touch-applikationer til det kommende Windows 8, må aflevere 30 pct. af indtjeningen til Microsoft. Samme koncept som Apple.

Microsoft efterligner Apple: Windows 8-apps sælges via Microsoft

Microsoft går samme vej som Apple og kræver 30 procent af den indtjening, som app-udviklerne får kradset sammen.

Det afslører en nærstudering af vilkårene for udvikling og salg af applikationer til det kommende Windows 8, skriver elektronista.com.

Windows 8 vil give brugerne mulighed for at vælge imellem den velkendte, normale Windows-brugerflade og den såkaldte Metro-brugerflade, som er ideel på touch-baserede tablet-pc’er.

Derfor er applikationerne delt op i to kategorier: De ‘normale’ med mus og tastatur samt de såkaldte ‘Touch First’-applikationer.

Sidstnævnte er hovedsageligt rettet imod touch-enhederne med Metro-brugerfladen, men de kan ligeledes benyttes via mus og tastatur.

Microsofts krav om 30 procent af indtjeningen gælder kun for disse Metro-udgaver af Windows-applikationerne. Der vil sige, at der udelukkende skal afregnes for de apps, som udnytter den nye brugerflade.

Læs også:
– Test: Sådan er Windows Phone
– Windows 8 minder om Windows Phone