Microsoft Hyperlapse: Få blærede time-lapse videoer på Windows og Android

Instagrams hyperlapse-app til iOS får konkurrence fra Microsoft som nu tilbyder teknologien til både Windows, Windows Phone og Android.

Microsoft Hyperlapse: Få blærede time-lapse videoer på Windows og Android

Det er ikke altid en flydende proces, når der tages håndholdt video. Det er ikke alle der har stativ eller har en sikker hånd når livet indfanges på film. Et problem der forstærkes under time-lapse videoer, hvor bevægelserne speedes op.

Det rådede Instagram bod på med app’en Hyperlapse, der ved hjælp af snedige udregninger bruger dataene fra smartphonens indbyggede gyroskoper og accelerometre til at rette op på resultaterne. Men indtil videre er det kun iPhone og iPad brugere der har haft glæde af teknologien.

Læs også: De 5 bedste apps til dine fotos [TIP]

Microsoft retter nu op på den mangel og tilbyder deres egen Hyperlapse-app, en time-lapse app der intelligent giver dig brugbare resultater og giver dine optagelser det eftertragtede ’steadycamm’-look.

Applikationen er nu ude til både Windows Phone, Android og i en version til Windows PC’er. Desktop udgaven, døbt Hyerplapse Pro, rummer flere funktioner og er udviklet med action-kameraer som GoPro i mente, men kan anvendes på optagelser fra de fleste digitalkameraer.

Windows Phone app’en kan hentes her. Android-versionen er indtil videre kun i beta og understøtter nu følgende telefoner:

  • HTC One M8
  • HTC One M9
  • Google Nexus 5
  • Google Nexus 6
  • Google Nexus 9
  • Motorola Droid Turbo
  • OnePlusOne
  • Samsung Galaxy S5
  • Samsung Galaxy S6
  • Samsung Galaxy S6 Edge
  • Samsung Galaxy Note Edge
  • Samsung Galaxy Note 4
  • Sony Xperia Z3
  • Sony Xperia Z3 Compact
  • Xiaomi Mi4

Temaet er ikke slut

Historien har udviklet sig. Siden vi publicerede artiklen er der kommet mere til historien. mobilsiden gik et skridt videre. Efterfølgende d. 4/5/2015 publicerede vi en artikel med tematikken Første batteritest af LG G4 viser middelmådigt batteri – Artiklen kan du læse her her. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.