Microsoft indgår samarbejde med spiludvikler

Microsoft har indgået en aftale med spiludvikleren Unity Tech., om udviklingsværktøjer til blandt andet Windows Phone.

Microsoft indgår samarbejde med spiludvikler

Microsoft og Unitu Technologies har indgået en aftale om samarbejde omkring udviklingsværktøjer til Windows 8, Xbox One og Windows Phone 8.

I forbindelse med aftalen, vil Unity Pro 4-udviklere få fri licens til ”Windows Store Add-on”, hvilket måske kan virke som sort snak på nogen.

Men hele øvelsen går ud på, at Microsoft får flere spiludvikleres fokus rettet mod deres systemer, skriver IntoMobile.

Det betyder ikke nødvendigvis flere spil til de forskellige platforme, men med to millioner udviklere i Unitys community, vil der nok komme flere spil til f.eks. Windows Phone 8.

Kilde: IntoMobile