Microsoft inviterer til Surface-event om to uger

Du skal dog ikke regne med en revolutionerende ny Surface Pro 5 fra Microsoft

Microsoft inviterer til Surface-event om to uger

Microsofts Surface Pro 4 har nu over halvandet år på bagen, hvilket i laptop og tabletkredse er nær den gennemsnittelige levetid for den slags enheder. Derfor spås det vidt og bredt, at en afløser, som Microsoft Surface Pro 5, er på trapperne.

Rygterne kulminerede før weekenden, da selskabet inviterede til et globalt pressevent i Shanghai den 23. maj under hashtagget #Surface. Selve eventets overskrift er ’Show the World what’s next’ – Microsoft vil altså vise, hvad det næste store skal være.

Se også:  Her er Microsofts lækre Surface Laptop

Bliver næppe en Surface Pro 5

Drømmer du om en ny, vild afløser til Surface Pro, skal du dog regne med at vente lidt endnu.

I et interview med amerikanske CNET, har Microsofts chef for Surface-afdeling, Panos Panay, dæmpet forventningerne, ved at understrege, at en ny model først vil blive afsløret når selskabet vil være klart med et ”gennembrud i produktoplevelsen som ændrer produktlinjen radikalt” – her pointerer han, at en simpel opgradering af processor eller batteri ikke udgør et sådant gennembrud.

Adspurgt direkte, fjerner Microsoft-chefen enhver tvivl: ”Surface Pro 5 findes ikke”, understreger han. Samtidig mener han at ” Surface Pro 4 brugere ejer et produkt som har mange produktive år i sig endnu”

Det betyder, at det sandsynligvis ikke bliver tale om nogen banebrydende ny Surface Pro-model ved det kommende Surface-event.

Panos’ udtalelser lader dog ane, at en mindre hardware-overhaling af Surface Pro 4 – eksempelvis fra 6. til 7. generations Core-processorer – kan være på tapetet.

Alternativt, kan Microsoft have en afløser til den aldrende Surface 3 tablet på tapetet. Uanset hvad, så vil et nyt Surface-produkt sandsynligvis se dagens lys om godt to uger.

Se også:  Lenovo Miix 720 – ny udfordrer til Microsoft Surface Pro