Microsoft lancerer Lumia 535: fem tommer til spotpris

Microsoft slipper en ny budgetmobil løs: med Lumia 535 får du en stor mobil, til en lav pris, som dur til alt fra selfies til kontoropgaver.

Microsoft lancerer Lumia 535: fem tommer til spotpris

Er budgettet begrænset, eller ønsker du ikke at investere det store i din mobil er Microsofts seneste budgetbud omvejen værd. Det seneste medlem i Lumia-familien, Lumia 535, tager op der hvor Nokia Lumia 530 slap, med en rørende billig smartphone men ekviperer den med større og bedre skærm, samt et selfie-godkendt kamera.

Microsoft Lumia 535 deler platform med lillebror Lumia 530. Her vil en Snapdragon 200 quad-core processor tikke ved 1,2 GHz, understøttet af 1GB RAM.

Læs også: Microsoft Lumia 530 – Billig og basal [TEST]

Lumia 535 bringer dog en stribe forbedringer som løfter den markant over sin fætter Lumia 530. Lagerpladsen er fordoblet til 8GB, skærmen vokser til 5 tommer qHD, beskyttet med Gorilla Glas 3, og telefonen kan benytte sig af to SIM-kort.

Designet er genkendeligt, med Lumians karakteristiske farverige plast, den større skærm gør dog, at telefonen vokser i dimensionerne. Lumia 535 måler 140 x 72 x 8,8 mm og vejer 146 gram. Batteriet har 1905 mAh at give af.

Frontkameraet får også en overhaling og byder på selfie-godkendte 5 MP, mens kameraet på bagsiden forbliver på 5MP.

Lumia 535, vil køre den seneste 8.1-version af Windows Phone og inkludere pre-installeret Office, Skype og 15GB OneDrive cloud-lager.

Se også: Nokia Lumia 630 – mega meget mobil for få penge [TEST]

Specifikationer Microsoft Lumia 535

Mål: 140 x72 x 8,8mm, 146 gram
Display: 5,0” display, qHD-opløsning, 220 PPI
Kamera: 5 MP, 5 MP frontkamera
Ydelse: Snapdragon 200 quad-core 1,2GHz, Adreno 203 grafik, 1GB RAM
Lagerplads: 8GB + op til 128GB micro-SD
Software: Windows Phone 8.1
Batteri: 1905 mAh
Netværk: 2G, 3G, dual-SIM
Øvrigt: Skype, Office, 15GB OneDrive, fås i grøn, orange, hvid, mørkegrå, cyan og sort
Pris: 110,- Euro

Microsoft Lumia kommer i en fem farver: grøn, orange, hvid, mørkegrå, cyan og sort. Officiel dansk pris og lanceringsdato er endnu ikke offentliggjort, men den europæiske pris lander på 110 Euro, eller omtrent 800 kroner.