Microsoft lapper Skype til Windows Phone 8

En opdatering af Windows Phone 8-udgaven af Skype er klar til download. App'en er dog stadig i beta.

Microsoft lapper Skype til Windows Phone 8

For et par måneder siden blev en betaversion af Skype til Windows Phone 8 sluppet løs, og siden da har Microsoft knoklet løs med diverse fejlrettelser.

Nu er de seneste af slagsen klar til download i form af en app-opdatering i Windows Store. Dermed er Skype nået til version 2.1.0.241.

Ifølge Skype-bloggen inkluderer opdateringen blandt andet et nyt chatkeyboard med forbedret autokorrektur, mere stabile notifikationer, bedre kvalitet ved opkald og chathistorik i korrekt rækkefølge.

Skype-app’en er dog stadig i beta og udstyret med følgende forbehold: **DETTE ER EN FORELØBIG VERSION. DEN ENDELIGE BRUGEROPLEVELSE KAN IKKE GARANTERES ENDNU**.

Du kan læse mere om opdateringen og andre kendte fejl ved app’en ved at klikke forbi Skype-bloggen.

Skype