Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Microsoft megaevent: Det forventer vi

Microsoft megaevent: Det forventer vi

Microsoft afholder et kæmpe-event i aften. Her er hvad vi forventer at se fra selskabet.

Apple, Google, Sony og Samsung har alle afholdt deres respektive stor-events, hvor efterårets helt store nyheder skulle lanceres. Nu mangler vi bare Microsoft.

Det Redmond-baserede selskab, skulle efter forlydenderne, have meget på tapetet i denne omgang. Menuen står på to nye top-smartphones, et par top-tablets, en wearable og nogle eventuelle overraskelser. Fælles for de mange enheder bliver, at de alle vil snøres sammen af Windows 10, som snart vil få sin første opdatering.

Mobilsiden.dks ser nærmere på hvad vi kan forvente os i aften, når det går løs hos Microsoft.

Se også: Kildekode afslører detaljer om Microsofts event

To nye toptelefoner: Lumia 950 og 950XL

Først, og givetvis størst for Microsoft, bliver de to nye topmobiler Lumia 950 og 950XL. Der vil være tale om hundrede procent hjemmeudviklede produkt for selskabet, siden denne overtog forretningen fra Nokia.

Her vil Windows 10 for mobiltelefoner samtidig få officiel debut, med blandt andet Windows Hello som skrotter den sædvanlige låseskærme og passwords til fordel for en indbygget iris-scanner.

Begge telefoner får et, på papiret, kompetent kamera på 20 megapixels og lynhurtig f/1,9 Zeiss-optik. Til at vise herlighederne frem får den store 950 XL et 5,7 tommer stort Quad HD display, mens Lumia 950 får en mere lommevenlig størrelse på 5,2 tommer, dog stadigt med Quad HD opløsning.

Læs også: Mulige priser på Microsoft Lumia 950 og 950 XL ude før tid

Begge telefoner leveres med Windows 10 for smartphones og drives frem af Qualcomms nyeste 800-serie af processorer. Den mindre Lumia 950 får en hexa-core processor, mens Lumia 950XL vil få den stærkeste octa-core løsning fra Qualcomm.

Telefonerne får begge trådløs opladning, samt det vendbare USB-C tilslutning til strøm og data.

Pris og tilgængelighed er ikke bekræftede endnu, men rygter peger pt. På en fordelagtig pris på omkring 5.000 kroner til Lumia 950 og 5.700 kroner for Lumia 950 XL og en lancering i midten af november.

Surface Pro 4 og Pro 4 XL

Microsofts fortsætter ufortrødent i det hybrid-spor det i sin tid pionerede med Surface Pro-tabletten i 2012.

Med fjerde generation, vil konceptet ikke ændres væsentligt. Du vil fortsat få en stortablet der vil finde sig godt til rette både som laptop eller produktiv tablet. Men både tyndere, lettere og stærkere.

I forhold til forgængeren Surface Pro 3 vil forskellen være subtile men væsentlige. Processoren bliver en sjette generations core fra Intel, mod tidligere fjerde generation. Ydelsesmæssigt vil det give et løft, der tillader et lavere strømforbrug hvilket gør, at Surface Pro 4 ikke længere behøver nogen blæser og samtidig bliver tyndere.

Se også: Surface Pro 3 anmeldelse - En kærlighedshistorie [TEST]

Lagerpladsen forventes at få et løft så 128GB bliver standard, med opgradering hele vejen op til 1TB. Skærmen vil forblive på 12 tommer, men regnes med at få et løft i opløsningen, muligvis hele vejen op til 4K.

Har du behov for mere plads og power, peger flere rygter på en mulig Surface Pro 4 XL. Den vil tage Surface designet og blæse det hele vejen op til 14-15 tommer og byde på endnu kraftigere indmad.

Den kraftigere indmad vil dog betyde, at Surface XL ikke vil slippe for at have en blæser. Til gengæld vil den kunne løfte tungere opgaver end Surface Pro 4.

En wearable til de aktive

Microsoft wearable til både Windows, iOS og Android enheder hedder kort og godt Band, og kommer snart i en ny udgave.

Band 2 vil rette op på mange af de små-issues som forgængeren led af, og byde på et nyt mere eksklusivt design og materialer end tidligere. Fronten, og displayet, vil nu være buet og den indbyggede pulsmåler vil fylde mindre.

Den vil fortsat være en aktivitetstracker til motionisten, men selve softwaren forventes at blive en særlig version af Windows 10 til ’Internet of Things’.

Læs også: Sådan kommer Microsofts nye wearable til at se ud

En masse tilbehør

Med de store nyheder følger en ny kollektion af tilbehør til mobilen:

  • Til Lumia 950XL er et nyt smartcover på vej, som byder på et cirkulært display
  • En digitizer pen til Lumia 950 XL og OneNote.
  • Treasure Tag, genopliver Nokias NFC-mærkater som kan snøres til nøglerne, kufferten eller andre ting du nemt vil kunne finde igen.
  • ProClear Speaker – en Skype-certificeret højtaler med fokus på kontorbrug
  • Continuum dock. En lille boks som gør det muligt at koble tilbehør og eksternt display, til blandt andet mobilen, tabletten og andre USB-C enheder.
  • Hololens – de første Augmented Reality headsets vil slippes løs til udviklere og kommercielle formål.
Priser på de enkelte enheder er ikke oplyst endnu.

Se også: Her er de første Windows 10 telefoner

Windows 10 bredder sig

Microsofts styresystem skal knytte alle din mobile, og mindre mobile, enheder endnu tættere sammen.

Derfor forventes Xbox One at få sin egen version af Windows 10, mens Windows 10 Wave 2 snart vil slippes løs.

Med opdateringen vil ydelsen forbedres generelt, mens programmer får nye funktioner. Edge-browseren vil nu understøttes extensions og give et preview på tabs.

Læs også: Windows 10 overhaler Apple OS X

Følg med i aften

Vil du se Microsoft løfte sløret for eventet kan du selv følge med her. Eventet startet kl 16.00 dansk tid.

Se også: Sådan følger du med i Microsofts Windows 10-event i dag

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies