Microsoft: Minitablet til Windows 8 på vej

Det er nu bekræftet fra Microsoft at minitablets til Windows 8 vil komme på markedet i løbet af de kommende måneder.

Microsoft: Minitablet til Windows 8 på vej

Android og Apple har i et stykke tid haft produkter i kategorien: ”minitablets” og derfor var det nok også kun et spørgsmål om tid, før Microsoft ville udfylde samme plads i deres produktportefølje.

Microsofts CFO Peter Klein bekræfter at Micosoft samarbejder med OEM-partnere om et ”mindre device” til en lavere pris, der bliver tilgængelig i løbet af de kommende måneder.

Bloomberg estimerede i marts, at Microsoft havde solgt over 1,5 millioner Surface tablets, heraf antages det, at omkring 400.000 var af modellen Surface Pro.

Salgstallet er måske mindre end Microsoft havde håbet, men alligevel er Surface blevet en forretning på over 1 millard dollars, skriver TheNextWeb.

Vi har ikke fået yderligere informationer om de kommede devices med Windows 8, ligesom vi ikke kender til størrelsen på prismærket.

Kilde: TheNextWeb