Microsoft og Parrot indgår samarbejde

Parrot og Microsoft har indgået et teknologisk samarbejde, der sikrer kompatibilitet til Windows 8 og Windows Phone 8.

Microsoft og Parrot indgår samarbejde

Onsdag mødtes Parrots grundlægger og CEO, Henri Seydoux med Microsofts topchef Steve Ballmer i Paris. Her diskuterede de fremtiden for internetforbundne enheder og offentliggjorde samtidig et teknologisk samarbejde mellem de to selskaber.

 – ”Vi har arbejdet med Microsoft i flere måneder for at sikre kompatibilitet mellem Windows 8 og Windows Phone 8-enheder og vores Parrot-produkter,” siger Henri Seydoux.

Samtidig blev det offentliggjort at Parrots Audio Suite til trådløse hovedtelefoner er tilgængeligt til Windows Phone og snart også til Windows 8, skriver Parrot i en pressemeddelelse.

Desuden bliver Parrots AR.FreeFlight kompatibel med Windows 8 fra starten af december, så Parrots AR.Drone 2.0 kan styres via en tablet eller Windows 8 PC.

Der er yderligere planlagt en version af Parrot AR.FreeFlight til Windows Phone 8 i starten af det nye år.