Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Microsoft på vej med egen mobiltelefon

Microsoft på vej med egen mobiltelefon

Der spekuleres i, at Microsoft måske er på vej med sin helt egen Windows Phone 7-mobil.

Da Microsoft afslørede Windows Phone 7-operativsystemet
tidligere på måneden, skete det på specialbyggede mobiltelefoner fra Asus.

Vi antog alle, at mobilerne blot var blevet kreeret for at vise Windows Phone 7 på messen, men nu hører vi, at Microsoft og Asus snakker om at lave en rigtig udgave af mobilen, som du vil kunne hive ned fra butikshylderne næste år.

Nyheden kommer fra den samme markedsanalytiker, der var først ude med nyheden om Googles Nexus One. Ashok Kumar siger, at han har talt med Microsofts underleverandører og designpartnere, og at de bekræfter, at Steve Ballmer & Co. er på vej med Microsofts bud på en Nexus One.

Vi skal dog væbne os med tålmodighed, for selvom Windows Phone 7 kommer til september, så vil Microsofts mobil ikke være klar før engang i 2011.

Læs også:
 - Windows Phone er en realitet
 - HTC kommer med Windows 7-mobiler
 - Næsten ingen gamle mobiler får Windows Phone 7

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies