Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Microsoft skylder app-udviklerne penge

Microsoft skylder app-udviklerne penge

App-udviklere klager over, at de ikke har modtaget penge fra Microsoft for de applikationer, der er blevet solgt via Windows Marketplace.

Adskillige udviklere har penge til gode hos Microsoft.

Softwaregiganten har således undladt at udbetale den indtjening, som udviklerne har krav på, når deres applikationer bliver solgt via programbutikken 'Windows Marketplace'.

Microsofts retningslinjer siger, at en applikation skal indtjene 200 dollars, før en udbetaling vil finde sted. Ikke desto mindre er der ifølge IntoMobile udviklere, som har benyttet sig af Marketplace siden premieren i oktober, der endnu ikke har modtaget noget. Det er til trods for, at nogle af dem angiveligt har solgt for flere tusinde dollars.

Når en applikation bliver solgt via Marketplace, har udvikleren krav på 70 procent af indtjeningen. De sidste 30 procent må Microsoft beholde.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies