Microsoft Surface kan synge på sidste vers

Det har aldrig rigtig været en succes for Microsoft at kaste sig ind i tablet-racet med Microsoft Surface, men måske er de på vej ud igen

Microsoft Surface kan synge på sidste vers

Selvom der er blevet brugt mange penge på at udvikle og markedsføre Microsofts Surface-tablets, så har de aldrig rigtig fanget forbrugerne. Microsoft skulle have tabt 1,7 milliarder dollars på Surface-eventyret, og nu kan det altså være nok for amerikanerne.

Læs også: Surface har givet Microsoft kæmpeunderskud

Digitimes har via kilder hos Microsofts leverandører af komponenter hørt, at Microsoft vil sløjfe deres Surface-linje. Det sker efter skuffende salgstal af Microsoft Surface Pro 3, som ikke forventes at sælge over en million eksemplarer.

Microsoft skulle efter sigende heller ikke bruge mange kræfter på at udvikle på næste generations af Surface-linjen.

Microsoft vil fortsat føre Surface

Der er dog også stadig ting, der peger i den anden retning. Da Windows 10 blev lanceret, blev der blandt andet lagt vægt på, at det vil være let og gnidningsløst at skifte fra pc til tablet – noget der passer godt til Surface-linjens natur.

Læs også: Windows 10 præsenteret – se de nye funktioner

Selvom det ikke er blevet bekræftet nogen steder, så skulle Microsoft også have været tæt på at sende en Surface Mini på gaden. Nogle hævder endda, at Microsoft har en hel del på lager, som bare venter på, at tidspunktet bliver det rigtige.

Microsoft har også brugt rigtig mange penge på at promovere deres Surface-tablets. Microsoft er partner med NFL, og en af de mest prominente måder, det partnerskab viser sig på, er ved at Microsoft Surface har været med på banen under kampene.

Læs også: Microsoft Surface Pro 3: Unboxing [WEB-TV]

[UPDATE – Microsofts svar]

På Microsofts egen blog fortæller firmaet også, at amerikanerne er fast besluttede på at blive ved med at føre Microsoft Surface.

Microsoft-chefen Satya Nadelle siger, at Microsoft lægger sin fulde og vedvarende indsats bag Surface-linjen som en af Microsofts tilbud til erhvervslivet.

Surface kan være andet end tablet

Det er sikkert, at Microsoft gerne vil have en fod indenfor i tablet-branchen, men med salg der ser ud til at stagnere er spørgsmålet, om det virkelig er værd for Microsoft at gå efter dette marked.

Læs også: Surface Pro 3 anmeldelse – En kærlighedshistorie [TEST]

Fra Microsofts side har det været et stort fokus, at det ikke kun er iPads, G-Pads, Galaxy Tabs og resten af tablet-markedet, der kan få gavn af en surface – den vil også kunne erstatte en laptop.

Derfor kan det stadig vise sig at være en god ide for Microsoft at satse på deres Surface-linje. Det kræver dog, at amerikanerne begynder at tjene penge på Microsoft Surface.

Emnet er ikke færdigdebatteret

Redaktionen følger op med den seneste udvikling om temaet. mobilsiden fulgte op på historien. 8/10/2014 postede redaktionen en ny vinkel med et indlæg omkring HTC event d. 8 oktober – gense den her – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.