Microsoft tager ikke Nokia fra Finland

Microsoft overtager 32.000 Nokia-ansatte og de skal fortsat arbejde, hvor de har gjort hidtil, lover Microsoft-chef.

Microsoft tager ikke Nokia fra Finland

Nokias mobildivision er netop blevet opkøbt af Microsoft for cirka 40,5 milliarder danske kroner, men det betyder ikke Nokia flytter til USA.

 – Microsoft køber Nokias mobilenhed

Nokias mobiludvikling vil forblive beliggende i Finland, det skal nemlig danne rammen om Microsofts ”hovedkontor” i Europa. Det har den afgående Microsoft topchef, Steve Ballmer, netop fastslået på en pressekonference tirsdag formiddag.

 – Nokia pressekonference om Microsoft-handel

Microsoft overtager 32.000 af de i alt 56.000 Nokia-ansatte, som en del af handlen, hvor også Microsoft foruden Nokias mobildivision også køber ti års brug af Nokias righoldige mængde af vigtige mobilpatenter.

 – ”Microsoft har allerede 12.000 ansatte i Europa. Finland bliver centrum for research og udvikling af telefoner, derfor har vi ingen planer om at ændre hvor arbejdet udføres,” det fastslog Steve Ballmer.

Foruden købet af Nokia har Microsoft også offentliggjort, at Finland bliver hjemland for et nyt Microsoft-datacenter, som skal betjene Europa. Dette er en investering til 250 millioner dollars over de næste år.