Microsoft tester udvidelser til Edge-browseren

En eftertragtet feature kommer snart til Microsofts Edge-webbrowser: Extensions.

Microsoft tester udvidelser til Edge-browseren

Microsoft Edge-browser til Windows 10 får snart en længe ventet ’Extensions’-feature. Der er tale om udvidelser hvor tredjeparter kan forenkle og forbedre din netsurfen ved at udvide browserens funktionaliteter – eksempelvis ved at tilføje et oversættelsesmodul eller give en forbedret interface til eksempelvis sites som Twitter eller Reddit.

Knapt et år efter lanceringen af Edge-browseren synes Microsoft at være næsten klar til beta-test af udvidelserne, da funktionen kortvarigt blev gjort tilgængelig på selskabets hjemmeside. Det skriver the Verge.

Her ses det hvordan udvidelserne vil fungere i praksis, hvor de såkaldte ’extensions’ kan hentes på Microsoft Store, installeres og derefter køres inde fra Edge-browserens ’Mere’-menu.

Se også: Facebook Messenger på vej til Windows 10

De tre første udvidelser er samtidig vist på hjemmesiden, hvor Microsoft tilbyder et oversættelsesmodul, et modul til at kreere mus-genveje samt et dedikeret modul til det sociale medie Reddit.

Helt klar til test er funktionen dog ikke, for Microsoft har siden taget siden ned igen. Du kan dog se en cache-lagret kopi af sitet her.

I første omgang, bliver det kun brugere indrullet i Microsofts Windows Insider-program, der vil få mulighed for at beta-teste de nye udvidelser til browseren.

Læs også: Første kig på ny Windows 10-topmodel: HP Elite X3 [WEB-TV]

microsoft edge extensions
Her kan du se Microsofts Edge extensions i aktion. Foto: microsoft