Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Microsoft vil ikke bygge egen WP8-smartphone

Microsoft vil ikke bygge egen WP8-smartphone

For nylig præsenterede Microsoft to tablets, men der står ikke en smartphone klar i kulissen, understreger firmaets marketingchef.

Da sløret for det kommende Windows Phone 8-styresystem blev løftet i sidste uge, begyndte rygterne om Microsoft-smartphone at rulle.

Årsagen var, at Microsoft har bevæget sig ind på hardware-markedet ved at præsentere egen tablet-linje kaldet Surface.

Da marketingchef Greg Sullivan blev adspurgt om muligheden for, at Microsoft vil benytte samme strategi på smartphone-markedet, var svaret et klart nej, skriver informationweek.com.

Han tilføjede, at Microsoft "har et stærkt økosystem af partnere", som man er "meget tilfredse med".

Ved præsentationen af det nye styresystem blev HTC, Nokia, Samsung og Huawei nævnt som partnere.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies