Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Microsoft: Windows Phone bliver delvist dansk

Microsoft: Windows Phone bliver delvist dansk

Der er godt nyt til ejerne af en Windows Phone. Dansk tastatur og adgang til Windows Marketplace er snart en realitet.

Microsoft holder under Mobile World Congress i Barcelona pressemøde, hvor de vil præsentere den nyeste opdatering til Windows Phone for verden.
 
Og den kan danskerne godt glæde sig til.

Den nye opdatering kommer nemlig til at betyde, at Windows Phone kan skrive på dansk – i den forståelse, at de får bogstaverne æøå indbygget i tastaturet, så man ikke som nu skal holde a eller o nede for at finde dem.

Samtidig bliver der adgang til applikationsbutikken Windows Marketplace fra de danske mobiler og med dansk Windows Live ID – dermed er der ikke længere grund til at snyde sig til et udenlandsk ID.

I Marketplace kan der hentes dansk ordbog, som ikke kommer med i den nye version.

Det fortæller den danske chef for Microsoft Danmark, Henrik K. Petersen, der dog ikke er hundrede procent oplyst om, præcis hvilke ændringer den nye opdatering bringer.

Han ved ikke, om danskerne i fremtiden også får adgang til Zune- og Xbox-universet.

Menuen bliver dog foreløbig ikke på dansk, men det mener landechefen heller ikke er så vigtigt.

-”Det er ligegyldigt hvilket sprog, det står på. Så længe det er nemt at lave tekst-input på dansk,” forklarer han.

Samsung Omnia 7. (Foto: Mobilsiden.dk).
Samsung Omnia 7. (Foto: Mobilsiden.dk).

Vil bløde teleselskaberne op

Med den nye opdatering regner Henrik K. Petersen med, at de danske teleselskaber vil stille sig mere positivt over for Windows Phone-modellerne.

Teleselskaberne har nemlig samstemmigt udtalt skepsis over for Windows Phone – og netop peget på den manglende understøttelse af dansk og begrænsede adgang for danske kunder som grund.

-”Vi satser helt sikkert på, at operatørerne tager dem ind efter den her opdatering,” siger han.

Det' ikk' så' ring' endda

I øvrigt mener han ikke, at det er gået så skidt for Windows Phone.

-”Vi er egentlig rigtig godt tilfredse med det forløb, der har været. Vi er utilfredse med de vilkår vi har haft, men sådan er verden, man må få det bedste ud af det man har. Faktisk har Samsung Omnia 7 solgt rigtig godt hos operatøren 3, der har taget den ind,” fortæller Henrik K. Petersen til Mobilsiden.dk.

Om der under Mobile World Congress bliver præsenteret nye Windows Phones ville den danske landechef ikke løfte sløret for.

Læs også: 
Meget begrænset Windows Phone-oplevelse i Danmark
Windows Phones kan måske opdateres til dansk
Microsoft: WP7-mobiler taler ikke dansk

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

TF 11-02-2011 00:15:16

Næh ikke helt "sådan" for det er bare et plaster på såret, så microsoft få nu ordnet det hele og så kan vi snakke :)

0 0
Bo Andersen 10-02-2011 14:04:35

Pisse nice hvis det holder!

0 0

Om brug af cookies